Ole Dalsgaard
Ole Dalsgaard har en kommerciel baggrund fra en mangeårig
karriere i den etablerede konsulentbranche samt fra
direktørstillinger i it-branchen.
Med en baggrund fra bl.a. McKinsey & Co., Ernst & Young
Management Consulting og SAS Institute har Ole Dalsgaard en unik
kombination af forretnings-, styrings- og it-viden. Han har
gennemført mere end et halvt hundrede projekter omkring
økonomistyring, performance management og ledelsesinformation i
både private og offentlige organisationer, ligesom han har været
ansvarlig for udvikling af en række nye styringsmodeller i flere
brancher. Ole Dalsgaard var ansvarlig for tænketankene "Public
Governance", etableret i samarbejde med CBS, og "Fremtidens
offentlige økonomistyring", etableret i samarbejde med
Økonomistyrelsen. Ole Dalsgaard er medforfatter til Børsens håndbog
for Økonomistyring og ansvarlig for DJØF Efteruddannelses kursus om
resultatstyring og ledelsesinformation.
Ole Dalsgaard er uddannet cand.merc. fra CBS. Han har
efterfølgende gennemgået internationale uddannelsesprogrammer fra
IMD og MIT og er certificeret Executive Coach fra Coaching
Institute.
|